Historien bag
Emma's ismejeri

Historien om Emmas Ismejeri begyndte i Egtved
Det hele begyndte i 2020 med en passion for ægte håndlavet is, nøje udvalgte råvarer og ønsket om at skabe smagsoplevelser med respekt for det klassiske ishåndværk.
Navnet blev inspireret af familiens søde labrador, Emma, som havde en ganske særlig forkærlighed for flødeis.
Med sit rolige væsen, logrende hale og store personlighed blev Emma hurtigt meget mere end bare en hund.
Hun blev selve symbolet på den varme, nærhed og livsglæde, som i dag lever videre i hver eneste liter is fra Emmas Ismejeri.
I 2026 tog rejsen et helt særligt skridt, da vi fik muligheden for at flytte ind i vores nye ismejeri i Skærup.
Her fandt vi ikke bare nye lokaler, men et sted med sjæl, historie og rødder dybt forankret i lokalsamfundet.
Bygningen blev oprindeligt opført i 1929 som områdets lokale andelsmejeri, hvor generationer af landmænd fra Skærup-egnen gennem årene leverede mælk og skabte fundamentet for det lokale mejerihåndværk.
Efter mejeridriftens ophør har ejendommen gennem tiden haft andre erhverv inden for murene, men i dag er huset igen fyldt med duften af fløde, vanilje og ægte håndværk.
Med vores eget moderne ismejeri og gårdbutik i Skærup har vi skabt et sted, hvor historie og innovation mødes. Herfra producerer vi is med samme kærlighed som altid, og i dag kan vores gæster også besøge os i vores butikker i Vejle, Aarhus og Enø.
Fra Emma i Egtved… til et gammelt mejeri med nyt liv i Skærup.
Historien fortsætter, én kugle ad gangen.
Emmas Ismejeri
Vi har butikker i Vejle midtby, Banken Food Hall i Aarhus og Karrebæksminde på Enø, samt en eventafdeling, der består af seks forskellige is- og kaffevogne.
I dag har Emmas Ismejeri hjemme i det gamle mejeri i Skærup, hvor bygningens stolte mejerihistorie i dag, lever videre gennem vores håndlavede flødeis.
Herfra leverer vi is til både vores egne butikker og eksterne samarbejdspartnere.
